James Bond

Article on other languages:

del.icio.us del.icio.us
Digg Digg
Furl Furl
Reddit Reddit
Rojo Rojo
Add to OnlyWire
James Bond har været rundt i en stor del af Verden i sine film

James Bond er en fiktiv figur skabt i 1953 af forfatteren Ian Fleming, som lod ham optræde i 12 romaner og 2 novellesamlinger. (senere også af Kingsley Amis, John Gardner og Raymond Benson). Bond har agentnummer 007, de to første nuller dækker over at han har "licens til at dræbe" i tjenesten. James Bond blev især populær, da filmproducenterne Albert "Cubby" Brocoli og Harry Saltzman købte rettighederne til Ian Flemings James Bond karakter, og begynte at udgive de første Bond-film i 1960'erne. Den første film der blev produceret var Dr. No (1962), og siden er der blevet produceret i alt 21 film. Den næste Bond-film vil udkomme i november 2008 - under navnet: "Quantum Of Solace", som på dansk betyder "en dosis trøst". Udover filmene er der desuden også været utallige tegneserier og videospil med karakteren James Bond.

Indholdsfortegnelse

James Bond

James Bond alias Agent 007 er hemmelig agent for den britiske efterretningstjeneste Secret Intelligence Service (SIS, tidligere MI6).

Ordene, der karakteriserer ham, er talrige: sofistikeret, kvindebedårer, udspekuleret, skyde- og nærkampekspert, vinkender, god fysisk form, høj smertetærskel og maskulinitet.

Visse ting har imidlertid især været med til at karakterisere ham:

  • Bond, James Bond - Hans vanlige introduktion overfor for andre.
  • Medium Dry Vodka Martini, shaken, not stirred with a lemon peal (jf. filmen Dr. No) - Bond nyder mange forskellige slags spiritousa, men favoritten er Vodka Martini, der skal være rystet, ikke omrørt. En anden af James Bonds yndlingsdrikke er Dom Pérignon-champagne.
  • Walther PPK - Oprindelig brugte Bond en Beretta-pistol, men i begyndelsen af Dr. No blev den skiftet ud med en Walther PPK, som bliver hans signaturvåben i filmene. I John Gardners bøger skiftes den ud med en ASP 9mm, men i både filmene og Raymond Bensons bøger benytter Bond fortsat Walther PPK helt frem til Tomorrow Never Dies, hvor den definitivt skiftes ud med en Walther P99.
  • License to kill - Bond har som 00-agent licens til at dræbe i tjenesten, når han skønner det nødvendigt uden nødvendigvis at skulle afklare med hovedkvarteret først. Til gengæld kan han også blive pålagt at dræbe, når hovedkvarteret skønner det nødvendigt.
  • Bentley og Aston Martin - I Ian Flemings bøger kører Bond sædvanligvis Bentley men kun sjældent i filmene. Her kører han til gengæld Aston Martin ved flere lejligheder.

Biografi

(James Bonds liv er beskrevet i såvel i Ian Flemings oprindelige romaner og noveller som i flere andre forfatteres værker og filmene. Men trods at de alle har "det blå stempel", strider deres oplysninger flere steder imod hinanden inkl. hos Fleming selv. I biografien er angivet, hvis der er modstridende oplysninger.)

James Bond er barn af skotske Andrew Bond og schweiziske Monique Delacroix. Officielt er han enebarn, men de "ukanoniske bøger" fortæller noget andet. I James Bond: The Authorised Biography of 007 omtales en storebror Henry Bond, og i 003½: The Adventures of James Bond Junior medvirker en anden bror David Bond, hvis søn også hedder James Bond. I tegnefilmserien James Bond Jr. optræder også en nevø, James Bond Jr..

Hvornår James Bond er født er uklart, for Ian Flemings oplysninger passer ikke sammen. Af You Only Live Twice fremgår det, at han var 17 år i 1941, hvorfor han logisk skulle være født i 1924. Af John Pearsons James Bond: The Authorised Biography of 007 fremgår imidlertid, at Bond er født 11. november 1920. Problemet er bare, at i Casino Royale fremgår det, at han erhvervede sin Bentley i 1933 - flere år før han overhovedet kunne have fået kørekort. Af SilverFin fremgår det dog, at bilen er arvet fra hans onkel Max Bond.

Sikkert er det imidlertid, at Bonds forældre døde i en bjergklatringsulykke, da han var 11 år. Bond flyttede efterfølgende ind hos sin tante Charmian Bond i Canterbury i Kent. Som 12-årig begyndte han på Eton men måtte forlade den efter mindre end et år efter en påstået affære med en stuepige. Han fuldførte efterfølgende sin uddannelse på Fettes College i Edinburgh.

Da 2. verdenskrig var i fuld gang, meldte Bond sig til tjeneste i 1941 - ifølge You Only Live Twice ved at lyve sig to år ældre. Han gjorde sine sager godt og endte som kommandørkaptajn (engelsk commander) i flåden. Efterfølgende blev han hvervet til MI6.

Blandt hans første opgaver var de to, der gav ham sit 00-nummer. Det ene var drabet på en japansk kodeekspert, der holdt til i Rockefeller Center i New York. Det andet var drabet på en norsk dobbeltagent i Stockholm.

Rent privat flyttede Bond ind i en toetages lejlighed på King's Road i Chelsea i London og ansatte skotske May som husholdelske.

I 1953 begynder bøgerne, og siden er Bonds liv blevet præget af et utal af livsfarlige mission, smarte hjælpemidler, skruppelløse skurke og flotte piger.

Andre figurer

  • M. Chefen for SIS og Bonds direkte chef. Udsender Bond på missioner til alle klodens egne. Støtter og respekterer som regel Bond men billiger ikke altid dennes metoder. M er en stillingsbetegnelse der i de første mange år dækkede over Admiral Sir Miles Messervy. I 1980'erne blev jobbet muligvis overtaget af Admiral Hargreaves men dette er ikke bekræftet. Den nuværende M er en kvinde ved navn Barbara Mawdsley.
  • Miss Moneypenny. M's sekretær. I bøgerne har hun kun en beskeden rolle men i filmene er hendes småflirten med Bond et fast element.
  • Q. Chef for Q-afdelingen der udvikler og udleverer hjælpemidler og våben til agenterne. Spøger efter eget udsagn aldrig om sit arbejde. Ligesom M er Q en stillingsbetegnelse der de første mange år dækkede over Major Boothroyd. Den nuværende Q's rigtige navn er ikke offentliggjort.
  • Bill Tanner. M's stabscef og Bonds ven. Optræder mest i bøgerne.
  • Charles Robinson. M's højre hånd i de nyeste film.
  • Loelia Ponsonby og Mary Goodnight. Sekretærer for 00-afdelingen og optræder som sådan kun i bøgerne.
  • Sir Frederick Gray. Britisk forsvarsminister som Bond ikke altid er på linje med.
  • Felix Leiter. Bonds ven og agent for CIA og i bøgerne senere Pinkertons detektivbureau. Hjælper ham på flere missioner.
  • Jack Wade. Rapkæftet CIA-agent og øjensynligt Leiters afløser.
  • Rene Mathis. Agent for den franske efterretningstjeneste Deuxieme Bureau og ligeledes Bonds ven.
  • General Anatol Gogol. Leder af KGB. Ikke uvenligt stemt over for vesten og Bond men er i sagens natur en konkurrent.
  • May. Bonds elskede gamle skotske husholdelske. Optræder kun i bøgerne.
  • Charmian Bond. Bonds gamle skotske tante der tog sig af ham efter hans forældres død. Optræder kun i bøgerne.
  • Ernst Stavro Blofeld alias Nummer et. Den djævelske leder af af terrororganisationen SPECTRE. Holder af perserkatte og at holde hele verden som gidsel.
  • SPECTRE (Special Executive for Counterintelligence, Terrorism, Revenge, and Extortion). Terrororganisation ledet af Blofeld. De vigtigste medlemmer bærer numre der angiver deres rang (f.eks. Nummer to og Nummer seks). Medlemmer der svigter organisationen bliver likvideret.
  • Jaws. Tårnhøj lejemorder med metaltænder. Taler sjældent men bruger hellere sine store kræfter. Kan tilsyneladende overleve hvad som helst. Optræder kun i The Spy Who Loved Me og Moonraker.

00-agenter

00-agenterne er Bonds kolleger, der ligesom ham selv har licens til at dræbe i tjenesten. Optræder eller omtales kortvarigt ved flere lejligheder. Flere af dem er blevet dræbt i tjenesten.

Hvor mange 00-agenter, der er, synes at variere. I filmen Agent 007 i ilden er situationen så alvorlig, at alle SIS' 00-agenter i Europa er samlet til et møde. Der er ni stole, og 007 sidder på den syvende stol. Det tyder på, at der er ni 00-agenter med numrene fra 001 til 009[1]. Imidlertid taler Miss Moneypenny udtrykkeligt om, at det er alle 00-agenter i Europa, ikke i verden, så der kan udmærket være flere 00-agenter end de tilstedeværende. I bogen Moonraker opereres imidlertid modsat kun med tre 00-agenter, 007, 008 og 0011, på det tidspunkt befindende sig i hhv. London, Berlin og Singapore.

Blandt de 00-agenter, der omtales eller optræder i filmene, kan nævnes:

    • 002 (Glyn Baker) taber en øvelse på Gibraltar i Spioner dør ved Daggry.
    • 003 blev fundet død i Sibirien med en stjålen mikrochip i Agent 007 i skudlinien.
    • 004 (Frederick Warder) dræbes af en falsk KGB-agent i Spioner dør ved Daggry.
    • 006 Alec Trevelyan (Sean Bean) forsvinder i GoldenEye.
    • 008 omtales som 007s afløser i Goldfinger og Spioner dør ved Daggry.
    • 009 (Andy Bradford) dræbes i et klovnekostume i Octopussy.

James Bond-bøger

Hvor mange bøger der er om James Bond afhænger af hvordan man tæller. Mens alle er enige om at bøgerne af Ian Fleming, Kingsley Amis, John Gardner og Raymond Benson er "kanoniske", er der mere uenighed om en række andre bøger, der betragter James Bond-universet fra en anden vinkel end den traditionelle, hvor læseren som oftest fra 3. persons synsvinkel primært følger James Bond.

Nedenfor er oplistet de "kanoniske" bøger samt de bøger, der uanset status har det officielle blå stempel fra Ian Fleming Publications, der ejer de litterære rettigheder til James Bond.

Bemærk i øvrigt at enkelte bøger har forskellige navne på dansk, ligesom bøgernes danske navne ofte ikke stemmer overens med de tilsvarende films danske navne.

"Kanoniske bøger"

Ian Fleming

De to sidstnævnte bøger er først udgivet efter Ian Flemings død i 1964.

Kingsley Amis (pseudonym Robert Markham)

John Gardner

Raymond Benson

Sebastian Faulks

Andre bøger

Anonym (pseudonym R. D. Mascott)

John Pearson

Christopher Wood

Charlie Higson Young Bond:

Samantha Weinberg (pseudonym Kate Westbrook) The Moneypenny Diaries:

Aldrig udgivne

To Bond-historier er aldrig udgivet:

Geoffrey Jenkins

Raymond Benson

James Bond-film

De fleste af James Bond-filmene er produceret af Eon Productions og udgør en slags serie, som bl.a. har eneret på James Bond-temaet (komponeret af Monty Norman, arrangeret af John Barry), det såkaldte gunbarrel-logo (hvor man ser Bond gennem et pistolløb) og det kendte "007" pistol-logo. Filmene fra Eon Productions kaldes i folkemunde ofte for de "officielle" Bond-film, men dette er misvisende, for der er også lavet officielle (dvs. legale) Bond-filmatiseringer af andre producenter, se nedenfor. Rettighederne til både de "officielle" film og de tre "uofficielle" ligger i dag hos MGM.

James Bond-film fra Eon Productions

Original titel Dansk titel År James Bond M Q Miss Moneypenny Titelmelodi *
Dr. No Agent 007 - mission drab 1962 Sean Connery Bernard Lee Peter Burton Lois Maxwell John Barry
From Russia with Love Agent 007 jages 1963 Desmond Llewelyn Matt Monro
Goldfinger Agent 007 Contra Goldfinger 1964 Shirley Bassey
Thunderball Agent 007 i ilden 1965 Tom Jones
You Only Live Twice Agent 007 - du lever kun 2 gange 1967 Nancy Sinatra
On Her Majesty's Secret Service I hendes majestæts hemmelige tjeneste 1969 George Lazenby John Barry
Diamonds Are Forever Diamanter varer evigt 1971 Sean Connery Shirley Bassey
Live and Let Die Lev og lad dø 1973 Roger Moore ingen Paul McCartney
The Man with the Golden Gun Manden med den gyldne pistol 1974 Desmond Llewelyn Lulu
The Spy Who Loved Me Spionen der elskede mig 1977 Carly Simon
Moonraker 1979 Shirley Bassey
For Your Eyes Only Agent 007 - Strengt fortroligt 1981 ingen Sheena Easton
Octopussy 1983 Robert Brown Rita Coolidge
A View to a Kill Agent 007 i skudlinjen 1985 Duran Duran
The Living Daylights Spioner dør ved daggry 1987 Timothy Dalton Caroline Bliss A-ha
Licence to Kill 1989 Gladys Knight
GoldenEye 1995 Pierce Brosnan Judi Dench Samantha Bond Tina Turner
Tomorrow Never Dies 1997 Sheryl Crow
The World Is Not Enough 1999 Garbage
Die Another Day 2002 John Cleese Madonna
Casino Royale 2006 Daniel Craig ingen ingen Chris Cornell
Quantum of Solace 2008 Alicia Keys Jack White
Bond 23 2010 TBD
*: Sangere eller ved instrumentalnumre dirigenten.

Sean Connery

Roger Moore

Timothy Dalton

Pierce Brosnan

Daniel Craig

Andre officielle James Bond-filmatiseringer

James Bond-skuespillere

På film er James Bond blevet spillet af:

  • Barry Nelson (1 tv-film, 1954)
  • Sean Connery (7 film mellem 1962 og 1983) - For skotten Connery blev Bond-filmene den første store succes inden for filmverdenen. Debuterede med filmen Dr. No. Da han havde haft rollen seks gange, tog han afsked med den af frygt for at blive sat i bås men vendte dog alligevel tilbage en sidste gang i Never Say Never Again.
  • David Niven (1 film, 1967) - Spillede kun Bond i en enkelt film Casino Royale.
  • George Lazenby (1 film, 1969) - Australieren Lazenby spillede kun Bond én gang, i 1969 i filmen On Her Majesty's Secret Service. Hans fremstilling var meget actionbetonet, men fandt ikke nåde hos biografgængerne.
  • Roger Moore (7 film mellem 1973 og 1985) - Englænderen Roger Moore var i spil som den første Agent 007 men han var optaget af tv-serien 'Helgenen' (The Saint) og senere 'De Uheldige Helte' (The Persuaders!). I 1973 debuterede han som 007 i Live and Let Die. I alt syv gange optrådte han som Bond og hans fortolkning var mere playboy-agtig end Connerys.
  • Timothy Dalton (2 film mellem 1987 og 1989) - Kun to gange stod den walisiske Shakespeare-skuespiller foran kameraet som James Bond, 1987 i The Living Daylights og to år senere i Licence to Kill. Dalton slog dog ikke igennem hos biografpublikummet.
  • Pierce Brosnan (4 film mellem 1995 og 2002) - Ireren var tæt på at blive Roger Moores afløser. Af private årsager og grundet hans medvirken i tv-serien Remington Steele måtte Brosnan opgive at spille Bond i 1986 og fik først premiere som Hendes Majestæts hemmelige agent i GoldenEye. Den kendte skuespiller gav figuren en ny opblomstring, som hjalp godt på biografernes indtjening. Filmen blev den hidtil mest succesrige Bond-film.
  • Daniel Craig (1 film+, 2006) - valget af englænderen var kontroversielt men den nye James Bond skulle være tættere på bøgernes; kold og brutal men uden ar på kinden. Craig har kontrakt på fem film med EON.

Danske medvirkende

Fire danskere har medvirket i James Bond-film:

Hørespil

Tre af Ian Flemings romaner har dannet basis for hørespil:

James Bond Jr.

I forsøg på at nå en yngre målgruppe end den der nåedes med filmene skabtes i 1991-1992 tegnefilmserien James Bond Jr. på 65 afsnit. Serien handlede om Bonds nevø af samme navn. Han var elev på Warfield Academy, en specialskole for hemmelige agenters børn. Sammen med Felix Leiters søn Gordo og Q's barnebarn Horace Bootroyd, I.Q kæmpede han mod forbryderorganisationen S.C.U.M. (Saboteurs and Criminals United in Mayhem). Serien involverede både nye skurke så som Scumlord, Doctor Derange og Skullcap og gamle Bond-skurke som Jaws, Nick-Nack og Goldfinger.

James Bond Jr.-bøger

John Peel (psydonym John Vincent) - Alle 1992

Caryn Jenner

Inspiration, associationer og parodier

James Bond-filmenes popularitet har i tidens løb medført et utal af film, serier, bøger osv. der er inspireret af eller associserer til filmene eller er deciderede parodier på Bond og genren i øvrigt. Blandt det meget kan nævnes:

Film

TV-serier

Tegnefilm

  • Sunes Verden: Tegnefilmserie hvis intro indledes med en smokingklædt Sune i The Gunbarrel.
  • Inspektør Gadget: Tegnefilmserie med den onde Dr. Claw der på mange punkter ligner Blofeld.

Tegneserier

Noter

  1. ↑ The Other 00's (Engelsk)

Eksterne henvisninger

s·d·r
James Bond-filmene
James Bond-film fra Eon Productions
Andre James Bond-filmatiseringer
s·d·r
James Bond-skuespillere
Officielle 007-skuespillere
Uofficielle 007-skuespillere

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/James_Bond"

More about James_Bond: james bond 007, art behind bond bond creative from james phenomenon process screen storyboard, james bond theme, james bond collection, james bond poster, james bond casino royale, james bond girl, james bond dvd, james bond film,

This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.